Jeg har et nedlagt landbrug med 1,5 ha jord til.  Det ligger på de smukke Sydfyn med en lille offentlig badestrand for enden af vejen - med udsigt over en del af øerne i det Syfynske Øhav. Vandet kan også ses nogle steder fra ejendommen og alle steder er der, en efter min mening, en dejlig udsigt, som bliver endnu smukkere når vi får lavet en skovhave :)

Jeg har fået gjort den underste etage i stuehuset nogenlunde beboelig og der er i hvert fald et værelse nogen kan bo i mens de bygger deres eget (og jeg kan også godt dele huset med en på mere permanent basis, hvis vi har en kemi der passer til det). 

På 1 sal er det lavet et meget fint rum der opfylder lovkrav og med isolering af hør-uld. Loft til kip og med stort vinduesparti mod syd kig til det sydfynske øhav (måske skal toppen lige af et par gl mirabeller :)) 30 m2 der er nogenlunde lette at gå til – men hvor der stadig mangler at blive lavet gulv og malet og sådan lidt forskelligt.

Der er også en vogn man kan overnatte i mens man bygger – der skal muligvis gøres lidt mere ved den hvis den
skal bruges om vinteren eller i længere tid. Og der er også plads til at stille en skurvogn eller to.

Den staldbygning der også må laves til lejligheder er bred og har en meget høj rejsning (2 sæt hanebjælker) og der kunne fx laves fantastiske ateliervinduer mod øst . Den gl stald i underetagen skal først væk selvfølgelig - alle bjælkerne skulle være sunde nok – men selve loft/ etageadskillelse skal skiftes ud.

Den anden større bygning har jeg haft tilladelse til at lave kursus/retreat sted i - med 10 værelser m bad - kursuslokaler og køkken. Det blev ikke til noget - men det viser det er til at få tilladelse hvis vi vil lave noget lignende og ellers kan den måske bare blive fælleshus, m værksteder  el øvelokale. Lad os se hvad vi kan og vil :)

Bygningerne er repareret  og nymalede m silikat maling sidste år så det skulle holde nogle år :)

Her er også en kraftig fibernet forbindelse. Jeg har solceller og træpillefyr, der også skulle kunne trække overetagen.


Skriv og spørg - kontakt mig med nr hvis du hellere vil snakke - og selvfølgelig kom og se stedet :)