På jorden tænker jeg vi prøver at skabe lidt af et paradis. Og gerne uden det helt store vedligehold og i samarbejde med naturen. Jeg vil gerne have en skovhave og gerne andet permakultur –  så vi kan forsynes os med en masse frugt og nødder og bær og grøntsager.

Så vi laver en fantastisk have med plads til
leg og hygge fx med masser af læ-kroge – måske ved hjælp af cob-mure – vi kunne også grave en lille sø og få ler derfra... Det er god fynsk lermuld :)

Den
store gårdsplads kunne blive en fantastisk japansk gårdhave eller hvad vi nu finder ud af.


Fællesskabet: Selvom der er mange tiltag om landsby-fællesskaber og det også tiltaler mig har jeg mest lyst til at starte med at være en mindre gruppe – så mange det nu kommer til at passe med de bo-enheder vi får bygget, så vi bliver en tæt og velfungerende lille flok, hvor vi arbejder med forskellige selvudviklingsværktøjer og bliver enige om vores værdisæt og vordan vi håndterer evt konflikter, før vi starter.

Hvis vi
sidenhen vil være flere, er der forskellige muligheder vi kan arbejde med til den tid.

I min optik kunne det være dejligt at finde en form hvor det vi opbygger også kan være til glæde for andre - men lad og se hvad vi gør når vi ved hvem vi er :)


Jeg håber du har lyst til at dele min drøm – den ligner måske din egen - og at du er af den slags der ser muligheder frem for begrænsninger.. at du har mod på at kaste dig ud i det nu , så vi kan få skabt et fantastisk sted, en livshave, hvor vi kan
blomstre og være os selv, både når vi er alene og sammen – uden fordømmelse eller fanatisme – men åbent, ærligt og frem for alt kærligt og rummeligt. Jeg glæder mig til at møde dig.